torsdag den 25. april 2013

Godmorgen fredag og glædelig St. Bede(fri)dag

I dag er det regnvejr i Singapore. Vi vågende allerede klokken 5 i morges til et kæmpe tordenskrald. Jamen godmorgen så... - det gav lige flashback til vores bryllupsdag for 1 år og 8 måneder siden (i morgen) hvor vi vågende op på samme måde :-)  Men vi faldt heldigvis i søvn igen (efter jeg havde maskeret mig med sovebriller og proppet ørerne - vi har egentlig også mørklægningsgardin, men jeg synes ikke at det holder lysglimtene helt ude)
Kl. 6.30 var tordenvejret holdt op. Det regnede dog stadig lidt, men ikke så meget, at det afholdt os fra at stå op og tage en morgen-svømmetur i poolen som vi havde aftalt. Det er nu altså meget hyggeligt at svømme når det regner og man kan se dråberne ramme vandet frem for sig når man svømmer - 22 baner blev det til (legebarnet Jakob svømmede dog kun 20, da han øver sig i at lave kolbøtter (- både forlæns og baglæns nu) og stå på hovedet i vandet ;-) - Kommer nu nok til at savne den svømme-pøl lidt alligevel når jeg kommer hjem, samt de daglige morgen-svømmeture sammen med Jakob inden han skal på arbejde.
Efter svømmetur, bad og morgenmad, sad Jakob og så dokumentar på DR (´U-turn´ - ser I det?) inden han kl. 8.45 drog afsted på arbejde. Utrolig hvad man kan nå på de morgener, når Jakob først skal møde så sent. Men dejligt er det da må man sige :-) - Herovre ber´ de ikke så meget, så ingen St. Bededagsfri til Hr. Businessmand i dag.

Egentlig har det været dejligt vejr det meste af ugen, og i onsdags hvor jeg gik tur sammen med damerne fra SWA, var ingen undtagelse med solskin og blå himmel. Vi fik gået lige omkring 12 gode km, i det naturreservat som hedder MacRitchie Reservoir. Her har vi gået før, men ikke samme tur som vi gik i onsdags. Det er stadig dejligt at komme lidt ud og møde de andre danske kvinder og få sludret. Tiden går simpelthen så stærkt når man går og snakker samtidig. - Vi mødte også en lille fræk abe som huggede en banan fra os. Ja man skal ikke sidde med mad fremme når der er aber i nærheden. De er nemlig meget nysgerrige og slet ikke menneskesky.
Her er et par billeder fra turen i onsdags:
Naturreservatet set fra toppen af et udkigstårn - lidt mere eksotisk end Store Bøgeskov derhjemme ;-)

Vandregruppen set fra toppen af udkigstårnet

En sø som vi gik rundt op
 
Den lille frække abe som guffer banan. Så kan vi lære det! Velbekomme..



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar